MALTESER (MALTESE) Oprindelsesland: Det centrale Middelhavsområde Protektion: Italien
 
Anvendelse: Selskabshund. Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde, dværghunde),   Sektion (Bichon’er og beslægtede racer).   Uden brugsprøve. Historie: Racens navn indikerer ikke, at den har sin oprindelse på øen Malta, idet betegnelsen ”maltese” (maltesisk) kommer af det semitiske ord ”màlat”, som betyder tilflugtssted eller havn. Dette ord genfindes i en række maritime stednavne som f.eks. den adriatiske ø Méléda, den sicilianske by Melita og naturligvis også øen Malta. Forfædrene til denne lille hund levede i havnene og kystbyerne ved det centrale Middelhav, hvor de bekæmpede de mus og rotter, der myldrede i havnenes pakhuse og skibenes lastrum. I sin fortegnelse over datidens hunde nævner Aristoteles (384322 f Kr) en lille hunderace, som han giver det latinske navn ”canes melitenses”. Denne hund var i det antikke Rom kendt som de fine fruers foretrukne ledsager og er besunget af Strabon, den latinske digter fra det første århundrede e. Kr. Gengivelser af Malteseren hos talrige renæssancemalere viser den lille hund i denne epokes saloner sammen med datidens smukke damer. Helhedsindtryk: Af lille størrelse, med langstrakt krop. Med sin meget lange, hvide pels virker den meget elegant, og den bærer sit hoved stolt og fornemt.
 
 
 MALTESER 
 
Proportioner: Kropslængden er ca. 1/3 større end skulderhøjden, og hovedets længde svarer til 6/11 af skulderhøjden. Brystets omkreds er 2/3 mere end skulderhøjden. Næsepartiets længde er 4/11 af hovedets længde – lidt mindre end halvdelen af hovedets længde. Næsepartiets dybde er lidt mere end 20 % mindre end længden. Halelængden er ca. 60 % af skulderhøjden.
 
Temperament: Livlig og hengiven, meget lærenem og meget intelligent
 
Hoved: Det er temmelig bredt, nemlig lidt over halvdelen af længden.  Skalle: En smule længere end næsepartiet og med en bredde ved kindbuerne, der svarer til længden. Skallen er ganske let oval i længderetningen, og dens øverste del er flad med en meget svagt markeret nakkeknude. Pandeben og øjenbrynsbuer er veludviklede, mens pandefuren er svagt eller slet ikke markeret. Skallens sider er let konvekse.  Stop: Det kraftigt markerede stop danner en vinkel på 90º.  Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen, og set fra siden er dens forside lodret. Den er fyldig, med godt åbne næsebor, afrundet og absolut sort pigmenteret.  Næsepart: Næsepartiet er lidt kortere end halvdelen af hovedets længde. Partiet under øjnene er smukt udmejslet. Dybden er noget mindre end længden. Siderne er parallelle, men set forfra må næsepartiet ikke virke firskårent, fordi det helt fortil er buet fra næsen mod siderne. Næseryggen er lige med en godt markeret midterfure.  Læber: Set forfra mødes overlæberne i en meget åben bue. De er ikke ret dybe, og der er ingen fold ved mundvigen. De slutter perfekt til underlæben, således at næsepartiets underlinie dannes af underkæben. Læberandene er absolut sort pigmenterede.  Kæber: Normalt udviklede kæber, ret let byggede med perfekt tilpasning. Underkæbens grene er lige og må fortil hverken være vigende eller rage frem.   Tandrækkerne har perfekt tilpasning, og fortænderne mødes i saksebid. Tænderne er hvide, og hele tandsættet er veludviklet og komplet. Øjne: Levende og opmærksomt udtryk. De er større end forventet. Øjenåbningen er nærmest rund. Øjenrandene slutter tæt til øjnene, som aldrig er dybtliggende, men nærmest flugter med hovedet – en anelse fremtrædende. De er placeret næsten fremadrettet. Det hvide i øjnene må ikke kunne ses forfra. Øjnene er mørkt okkerfarvede, og øjenrandene og blinkhinderne er sorte. Ører: Næsten trekantede med en bredde på ca. 1/3 af længden. De er højt ansat – højere end kindbensbuerne. Båret hængende tæt til hovedets sider med kun en lille rejsning. Hals: Selv om halsen har en fyldig pels, er overgangen til nakken tydeligt markeret. Halsens overlinie er buet. Dens længde er ca. den halve skulderhøjde. Den bæres højt rejst og er uden løs halshud. Krop: Kropslængden fra skulderspids til sædeben måler 1/3 mere end skulderhøjden.  Overlinie: Lige – helt hen til haleroden  Manke: Hævet en smule over ryglinien  Ryg: Længden er mere end halvdelen af skulderhøjden  Kryds: Ligger i forlængelse af linien ryg/lænd. Det er meget bredt og langt, og det har en hældning på ca. 10º mod vandret.  Bryst: Brystkassen er rummelig, dyb, veludviklet og når ned lavere end til albuerne. Ribbenene er ikke alt for hvælvede. Underbrystet er langt. Hale: Ansat i forlængelse af krydset, tyk ved roden og tynd ved spidsen. Den danner en enkelt, stor bue, hvor spidsen når ned mellem hoftebenene og berører krydset. Det tolereres, hvis halebuen går ned mod en af kroppens sider. 

 
Lemmer:  Forpart: Generelt slutter forbenene godt til kroppen. De er stillet lige og parallelt.  Skuldre: Skulderbladenes længde svarer til 1/3 af skulderhøjden med skulderspidserne godt fra hinanden og veltilbagelagte.  Overarm: Længere end skulderbladet og velvinklet  Albuer: Hverken indad- eller udaddrejede  Underarm: Tør, med kun let synlig muskulatur, men med kraftig benstamme i forhold til racens størrelse.  Håndrod: I underarmens lodrette linie og smidig. Den er uden fortykkelser og dækket af tynd hud.  Mellemhånd: Med egenskaber som håndroden. Den er kort og derfor lodret stillet.  Forpoter: Runde med godt sluttede og hvælvede tæer. Alle trædepuder bør være sorte, ligesom kløerne er sorte eller i det mindste mørke. Bagpart: Solid benstamme. Bagbenene er parallelle og set bagfra lodrette fra sædebensknuden til jorden.  Overlår: Med solid muskulatur. Lårets bagkant er konveks. Det er noget skråtstillet i forhold til lodret.  Knæ: Bevægeligheden er fri – hverken indad-  eller udaddrejet.  Underlår: Furen ved akillessenen er knapt synlig. Det er stillet i en vinkel på 55º under vandret og er lidt længere end overlåret.  Haseled: Hasevinklen (fremefter) er ca. 140º.  Mellemfod: Afstanden fra jorden til haseleddet er lidt over 1/3 af skulderhøjden. Mellemfoden er temmelig kort og lodret.  Bagpoter: Runde med godt sluttede og hvælvede tæer. Trædepuderne bør være sorte, ligesom kløerne er sorte eller i det mindste mørke.
 
Bevægelse: Velkoordinerede, flydende og fri, i trav med korte og hurtige skridt.
 
Hud: Tætsluttende over hele kroppen, pigmenteret med mørke og vinrøde pletter – specielt over ryggen.  Pels:   Hårlag: Tæt, blank og glansfuld pels, der falder blødt og tungt med en silkeagtig struktur. Den er meget lang over hele kroppen, og pelshårene er i hele deres længde lige, uden antydning af bølger eller krøl. På kroppen bør pelsen være længere end skulderhøjden og falde tungt ned mod jorden som et dækken, der følger kroppen nøje, uden at skille, filtre eller virke tjavset. Let pjusket pels tillades på forben fra albuer til poter og på bagben fra knæled til poter. Der er ingen underuld. På hovedet er pelsen meget lang – også på næsepartiet, hvorfra den går i ét med skægget, ligesom den fra skallen går ned over og flyder sammen med ørernes pels. Fra halen falder pelsen ned til den ene side over flanke og lår og skal kunne nå ned til haseleddet.  Farve: Rent hvid, idet der tillades en bleg nuance af elfenben. Der tolereres også et blegt, orange skær – men det er uønsket og anses som en mindre fejl.
 
Størrelse: Skulderhøjde:   Hanner 21 til 25 cm                              Tæver 20 til 23 cm                        Vægt 3 til 4 kg 
 
 
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.   • Skeløjet   • Kropslængde alt for stor
 
Alvorlige fejl: • Næseryggen tydeligt buet   • Udtalt underbid   • Hanner over 26 cm eller under 19 cm. Tæver over 25 cm eller under 18 cm
 
Diskvalificerende fejl: • Aggressive eller for sky hunde • Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres. • Udpræget forskel i overliniens retning på skalle og næseryg • Næsen totalt depigmenteret eller af anden farve end sort • Overbid • Glasøjne • Total depigmentering af øjenrande • Haleløshed eller stumphale – medfødt eller kuperet • Krøllet pels • Anden pelsfarve end hvid – bortset fra blegt elfenben • Aftegninger af enhver farve og størrelse
 
Bemærk:  • Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. • Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.
 
 
Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
 
Ω  Ω  Ω Standarden udgivet af FCI 17. december 2015 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité MARTS 2016
 
 
¤ ¤ ¤  NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JANUAR 2006  ¤ ¤